Sydfronten

Sydfronten

Medens man lavede omfattende befæstningsarbejder i området nord og vest for hovedstaden mellem 1886 og 1892, blev der ikke gjort noget for at fremrykke befæstningen fra den flere hundrede år gamle, og helt utidssvarende,   Christianshavns Vold.
Først i 1914 skete der noget, hvor det indkaldte mandskab fra sikringsstyrken lavede store armeringsarbejder på midt- og senere sydamager.

Man indledte med at udbygge Tømmerupstillingen tværs over øen. Stillingen var 7 km. lang fra Petersdal over Maglebylille til Kirstinehøj, Tømmerup, Skjelgaarde over Signalmærket og til kysten ud for Koklapperne. Den var hovedkamplinie indtil bygningen af Sydamagerstillingen i 1916. Hvis stillingen blev løbet over ende eller ødelagt, skulle Christianshavns Vold være sikkerhedslinie.
Stillingen var inddelt i både en nærkamplinie og en fjernkamplinie. Nærkamplinien bestod af 6 batterier.

• Petersdal Batteri
• Maglebylille Batteri
• Broderhøj Batteri
• Skjeldgaarde Batteri
• Signalbatteri
• Koklappe Batteri

Fjernkamplinien bestod af 4 batterier:

• Vestergaards Batteri
• Løjtegaards Batteri I
• Løjtegaards Batteri II
• Tårnby batteri

Ud over ovennævnte bestod stillingen af et stort antal skyttegrave og feltbefæstede stillinger omgivet af pigtråds-bælter.
Efter etableringen af Sydamagerstillingen som ny hovedkamplinie i 1916, mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og blev nu sikkerhedslinje for den nye stilling.

I 1915 påbegyndtes en yderligere fremrykket stilling på Amager, Sydamagerstillingen. Den skulle erstatte Tømmerup-stillingen som hovedkamplinie, hvorefter denne skulle være den fremtidige sikkerhedslinie.
Christianshavns Vold udgik nu helt af den militære planlægning.
Stillingen var inddelt i to artilleriafsnit der igen var opdelt i to distrikter. Størstedelen blev som camouflage bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør.

Stillingen var opbygget i jord og tømmer og den bestod af
en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtrådshegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reservestandpladser trukket noget tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger.

Enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med skibsskyts eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske. Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt køkkenfaciliteter. Ved enkelte batterier var der opført rum til Pentamotorer til drift af lysmateriellet.
Herudover fandtes telefonforbindelse til afsnitskommandostationen.

Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige del og dels at forhindre en fjendtlig land-sætning og etablering af artilleribatterier til beskydning af byen.
Baggrunden var en omfattende tysk mineudlægning i 1915/1916 i Køge Bugt. Omfanget var så stort at den danske flådes operationsfrihed i området blev alvorligt hæmmet. Overkommandoen kom til den slutning, at tyskerne på grund af minespærringerne stort set uforstyrret ville være i stand til at landsætte betydelige styrker på Amager og på kysterne syd herfor. På dette tidspunkt var Sydamagerstillingen  allerede under etablering, og styrken blev fordoblet fra en til to bataljoner.

Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket siddeplads til 64 mand, køkken og sanitetsrum samt telefon til afsnitskommandostationen.
For enden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage samt underbringelse for 4 mand. Opgaven for disse var flankerende beskydning af pigtrådsspærringen. I huler, med soveplads til 2 mand,  fandtes der endvidere 1 stk. 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler med tilhørende raketter. 

På hver side af en skanse var lagt en skyttegrav med overdækket siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde et skanseafsnit. Skyttegravene havde navne eller numre og herefter et h eller v i forhold til om den lå til højre eller venstre for skansen.
Til underbringelse af mandskabet etableredes 5 barak-lejre: Skovlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Bachersmindelejren og Krudttårnslejren.

Stillingen var, som Tømmerupstillingen, inddelt i en nær- og en fjernkamplinie. inddelt i både en nærkamplinie og en  fjernkamplinie. Nærkamplinien bestod af 9 batterier:

• Østre Krudttårns Batteri
  
• Vagthus Batteri
• Vestre Krudttårns Batteri
• Engbatteri
• Længstehøj Batteri
• Aflandshage Batteri
• Søndre Skovbatteri
• Nordre Skovbatteri
• Nøragersminde Batteri

Fjernkamplinien Bestod af 2 batterier:

• Store Magleby Batteri
• Ullerup Batteri

Denne stilling var, som Tømmerupstillingen, omgivet af store feltbefæstningsarbejder med et foranliggende 6 meter bredt pigtrådsbælte.

Stillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919.