Vestfronten

Vestfronten (vestenceinten)

Vestvolden, eller Vestenceinten, er bygget i perioden 1888-1892 som en sammenhængende fæstningslinie bestående af  Vestenceinten og Husum-enceinten.
Voldens overvejende princip, det modificerede bastionære grundrids,  er opfundet af den danske oberstløjtnant Sommerfeldt fra Ingeniørtropperne i samarbejde med belgiske general Brialmont og hollandske general Kromhout.
Opgaven var at opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hovedstaden samt at holde fjendtligt artilleri på så stor afstand, at København ikke kunne beskydes. Samtidig skulle Vestvolden flankere de syd-
ligste dele af Nordfronten.


Forsvarsværket bestod af en 14,3 km. lang enceinte (d.v.s en sammenhængende åben voldlinie) der strakte sig i et langt vestligt buet forløb fra Køge Bugt ved Avedøre til til Utterslev Mose. Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning. Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis.

Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar. Selve volden var delt i afsnit (fronter) på 1000 alen (600 meter). Hvert punkt (knæk) var nummereret fra nummer 0 ved Køge Bugt. Mellem punkterne lå en voldlinie der var
en geometrisk en ret linie nummeret efter endepunkterne (f.eks. voldlinie VII-VIII)
Den nordligste ombøjning benævnes Husum-enceinten. Den havde 4 fronter med polygonalt grundrids.

Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt er antal små betondæmninger kaldet batardeauer. Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred
ved bunden. Dybden var 2½  – 3½ meter. Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.

Batardeau_kanal
Batardeau (dæmning) og voldgraven

Voldens brystværnstykkelse er ca. 10 meter. Stien bag voldkronen (voldgangen) lå 3 meter under ildlinien og var ca. 4 meter bred. Fra voldgaden førte ramper op til voldgangen og herfra til kanonbænkene. Til sikkerhedsarmering (beredskab) fandtes ialt 56 stk. fæstningsskyts på betonbrisk samt feltskyts.

Det revolutionerende ved Den Sommerfeldtske Front var, at den alvorlige beskydning af fjenden først ville indtræffe, når han begyndte at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar. Samme flankerende princip blev brugt med fatale følger under første verdenskrig – 30 år efter Sommerfeldt.

 I hele voldens forløb lå kaponierer med 1000 alens (600 meter) afstand  i vandkanten på voldens østlige side. Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, men derimod langs kanalen ned imod den tildækkede bagside af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning) Der fandtes både enkelte og dobbelte kaponierer.

I enceintens kaponierer fandtes skytsrum, magasiner og opholdsrum til besætningen.  
Placeret lidt forskudt oppe i voldens forskråning vendende mod den store kaponieres forside lå de såkaldte geværkaponierer. Disse blev først bygget i 1914 for at dække en blind vinkel omkring kaponierens yderside.

 

Kaponiere IV
Kaponieren i punkt IV (Avedøre). Skytsrum og mandskabsrum.

For at give lidt dybde  i forsvaret og forhindre fjendtligt artilleri i at komme for tæt på volden, var der med mellemrum anlagt både permanente batterier samt en del armeringsbatterier. Et batteri består af 2-12 kanoner, på Vestvolden typisk 4. I midten af batteriet lå magasinet med magasinrum underst og forhåndsmagasiner i overetagen.
Amunitionen blev bragt op med en hånddreven ammunitionselevator.

De permanente batterier havde oprindelige fået numre, men det afløstes hurtigt at navne der typisk relaterede sig til de gårde på hvis jorde de var bygget. Nogle af armeringsbatterierne fik også navne.
I forbindelse med de faste batterier var anlagt et underjordisk magasin og med en enkelt undtagelse et artillerimagasin.

Kanonerne i de faste batterier opbevaredes i fredstid i disse artillerimagasiner i nærheden af batteriet. Skytset kunne så rulles op på plads ad ramperne fra voldgaden til standpladserne i påkommende tilfælde.

De permanente batterier:

  • Paradis Batteri (i Voldlinie II-III)
  • Poppel Batteri (i Voldlinie IV-V)
  • Brøndbyvester Batteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie VII-VIII)
  • Vibe Batteri (i Voldlinie IX-X)
  • Vestbane Batteri (i Voldlinie X-XI)
  • Hvissinge Batteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie XII-XIII)
  • Tinderhøj Batteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie XV-XVI)
  • Harrestrup Batteri (i Voldlinie XIX-XX)
  • Nordvestbane Batteri (i Voldlinie XX-XXI)
  • Kagsaa Batteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie XXI-XXII
Magasin
Magasiner til de permanente batterier.