Befæstningens historie.

Bygningen af Københavns Befæstning, eller den nyere befæstning som dem også kaldtes blev påbegyndt med de
første projekteringer i sommeren 1866.
Dette skete ved de berygtede provisorielove, hvor konseilspræsident (statsminister) Estrup i perioden 1986-1894 opførte befæstningen med midlertidige bevillinger og i realiteten uden parlamentarisk godkendelse.

Forud var forløbet en årrække med en uhyre ophedet diskussion blandt politikere, officerer af alle grader og borgere
af alle samfundslag. Det varme emne var om hvorvidt der overhovedet skulle være en befæstning af København og dermed en fastlåst hær,, eller om forsvaret skulle ske ved kysten i samarbejde med en mobil felthær og flåden.

Meget hurtigt var debatten blevet politisk og ikke mindst følelsesladet.
De to fremtrædende holdninger repræsenterede rigsdagens Højre (godsejere, storkapitalen og borgerskabet) og venstre (bønder, husmænd og håndværkere). Tilhængerne påbegyndte ambitiøse indsamlinger til opførelse af befæstningen og modstanderne svarede igen med oprettelse af bl.a. riffelforeninger.

estrup1
J.B.S. Estrup

I april 1885 beder konceilspræsiten, J.B.S. Estrup, om at rigsdagen sendes hjem da der ikke kan opnås enighed om bevillinger til befæstningen. Hnan anvender herefter en bestemmelse i grundlover der gør det muligt at få en provisorisk (midlertidig) finanslov.
Allerede samme sommeren påbegyndes opmålinger til de første landforter på nordfronten.

Der opføres i perioden 1886-1894 5 forter nord for København.
– Bagsværd Fort
– Gladsaxe Fort
– Fortun Fort
– Lyngby Fort
– Garderhøj Fort (Opført for indsamlede midler)

Lyngbyfort_Garderhøjfort
Lyngby Fort og Garderhøj Fort
Bagsvaerdfort_Gladsaxefort
Bagsværd Fort og Gladsaxe Fort

Bagved opførtes en række batterier til at støtte forterne:

– Buddinge Batteri
– Tinghøj Batteri
– Vangede Batteri
– Gentofte Batteri
– Bernstorff batteri
– Christiansholms Batteri

Vangede_Tinghoej_Buddinge
Vangede Batteri, Tinghøj Batteri og Buddinge Batteri

Der etableredes endvidere et oversvømmelsesanlæg der i to tempi kunne oversvømme arealerne foran befæstningen mellem Øresund og Kagsmosen med vand fra Furesøen via et antal kanaler, sluser og stemmeværker . Til sikring af oversvømmelsen etableredes to batterier i Ordrup Krat.

Vest for København opførtes mellem 1888 og 1892 Vestenceinten og Husumenceinten i forlængelse af hinanden. Samlet kendes anlægget i dag som Vestvolden. Den strakte sig ubrudt 14,3 kilometer fra Køge Bugt til Utterslev Mose.

Mellem 1910 og 1916 opføres en del forstærkninger og feltbefæstninger i Dyrehaven, på Lundtoftesletten, på sydfronten på Amager samt den store feltbefæstede Tunestilling fra Køge Bugt til Roskildefjord med Mosede Batteri på venstre flanke.

Tune_Mosede_Vestvolden
Tunestillingen, Mosede Batteri og Vestvolden

Søfronten har altid været nøglen til København hvorfor den fik stor opmærksomhed.
Dels støttede man sig til de gamle søforter Trekroner, Mellemfort og Prøvestenen og kystbatterierne, Lynetten, Kalk-
brænderi Batteri og Strickers Batteri. Yderligere opførtes i perioden Middelgrundsfortet, Flakfortet, Dragør Fort, Charlottenlund, Kastrup og Kongelunds  Batteri samt det kombinerede kystfort/landfort Taarbæk Fort.

Til beskyttelse af kystområder langs Sjælland opføres Grønsundstillingen syd for Vordingbord bestående af Masnedøfortet, Borgsted og Haarbølle batterier, og Lynæs Fort ved Hundested.

Flak_dragoer
Flakfortet og Dragør Fort
Charlottenlund_Kastrup
Charlottenlund Fort og Kastrup Fort

Tunestillingen blev nedlagt straks ved ophøret af 1. verdenskrig og Vestvolden blev forladt i 1920. Batterier og forter blev i årene efter freden i 1918 blev anvendt til andre formål af både militær og civil karakter.

Kun få anlæg er blevet sløjfet eller tildækket i tidens løb. Taarbæk Fort ligger tildækket, men intakt, i Dyrehaven hvilket også gælder Dyrehavens beredsskabsrum.
Gentofte og Bernstoff Batterier er sløjfet, men magasiner fra begge findes i dag i villahaver i området.
Tunestillingen er bortset fra Mosede Batteri og nogle få huler og gallerier væk.
Dog findes formentlig små intakte anlæg som er tildækket.

Brugen af bygningerne til andet formål efter 1920 har formentlig i høj grad været med til at bevare befæstningen for eftertiden.

Links
http://www.befaestningen.dk (generel side)
http://befaestningen.thm-online.dk (søgning på materiale)